Lemvig

Lemvig Skyling

Godt 50 km af 2. etape går Lemvigs naturskønne områder. De mange sjove oplevelser, der er arrangeret langs hele ruten, skal sammen med cykelløbet trække folk af huse og turister til området.

Bemærk, at den første bjergspurt foregår på Østerbjerg i Lemvig og, at Gjellerodde er det nordligste punkt Giroen og de øvrige internationale cykelløb nogensinde har været.

Folkefest i Fjaltring, Rammedige, Bonnet, Gjellerodde, Lemvig, Fabjerg, Gudum og Paris. Lyserøde køer, 70 gymnaster, islandske heste, jernalderkrigere, hyrdehunde, paraglidere, klappedyr, isbjørne, cupcakes, hoppeborge, konkurrencer, DGI-legepatrulje, åbne butikker, spinningcykler, serpentinesving, storskærme, veteranbiler, kæmpe halmballecykel, gyllelastbiler, folkedansere, Eiffeltårn og lyserøde cancanpiger.

Uden mad og drikke går det ikke, der er både lyserøde og italienske specialiteter langs ruten.

Hele programmet kommer på kommunens hjemmeside www.lemvig.dk under Giro d’Italia, se også vores Facebook side ”Giro-start 2012 Lemvig” og event.

Ændringer i trafikken
Vejene, som rytterne cykler på, er spærrede en time før de kommer. Reklamekaravanen kommer en time før den første rytter. Umiddelbart inden reklamekaravanen, bliver ruten spærret af. Når feltet og følgebilerne er forbi, åbnes vejene igen løbende.

Der mulighed for at krydse ruten, via såkaldte sluser, indtil 15 minutter før rytterne kommer forbi. Hjemmeværnet bevogter alle overkørsler på ruten, mens politiet tager sig af sluserne.

Se på kommunekortet, om du bliver berørt af afspærringerne.

Afhængig af cykelrytternes fart kommer de til Lemvig Kommune via Thorsminde mellem kl. 14.12-14.23. Det betyder, at vejen lukkes ca. kl. 13.12.
Cykelrytterne kommer til Lemvig via Strandvejen, som lukkes ca. kl. 13.52.
Bjergspurten på Østerbjerg starter ca. kl. 14.58, vejen er lukket fra ca. kl. 13.58
Rytterne forlader kommunen gennem Paris ca. kl. 15.15

Sluser, hvor ruten kan krydses - lukkes 15 minutter, før feltet kommer
Fjaltring - Thorsmindevej/Vestermøllevej
Rammedige - Bøvlingvej/Rammedigevej
Nord for Bonnet - Knakkervej
Lemvigvej mellem Heldum Kirke og Gjelleroddevej (ikke markeret på kortet, men der er sluse)
Lemvig - sluser på Romvej
Lemvig Sø - Bredgade/Sølystvej
Lemvig - Østerbjerg/Lemtorpvej/Fabjergvej
Fabjerg - Fabjergvej/Tvedvej
Gudum - tre sluser

Har du spørgsmål til ruten og afspærringerne, kan du kontakte leder af Vej & Park, Hanne Underbjerg hanne.underbjerg@lemvig.dk - Tlf. 9663 1165.

Ændring af offentlig transport langs ruten
Den offentlige bustransport bliver påvirket af cykelløbet.

Rute 928 X, tur 502, kører direkte fra Holstebro til Lemvig (uden om Struer)

Rute 23 aflyses i tidsrummet 14-17 - i alt fem ture. Se hvilke ture der aflyses på rute 23.

Rute 24 Holstebro-Lemvig kører, men betjener ikke Lemvig Havn kl. 14.38

Kontakt Midttrafik, hvis du vil vide mere om bustransporten til og fra Lemvig Kommune: www.midttrafik.dk

Tog - Lemvigbanen
Afgange fra Thyborøn til Lemvig
10.50, 13.40, 15.25, 16.40 og18.05
Ankomst Lemvig 30 minutter efter

Afgange fra Lemvig til Thyborøn
13.05, 14.50, 16.05, 17.30, 20.25
Ankomst Thyborøn 30 minutter efter

Afgange Vemb mod Lemvig
12.25, 13.40, 14.50, 16.35, 17.50
Ankomst Lemvig 30 minutter efter

Afgange Lemvig – Vemb
11.50, 13.05, 14.15, 16.00, 17.15 og 18.45
Ankomst Vemb 30 minutter efter

De fremhævede afgangstider er særtog, der er indsat på grund af cykelløbet.

Toiletfaciliteter
De offentlige toiletter er naturligvis tilgængelige under Giro d’Italia.

Konfirmation
Skal du holde konfirmation søndag den 6. maj, skal du være opmærksom på, at visse veje er spærrede om eftermiddagen. Se på kortet om du og dine gæster bliver berørt af afspærringerne.

Hjemmeplejen
Hjemmeplejen planlægger dagen, så borgerne ikke mærker den store forskel i service i forhold til normale dage.

Akut hjælp
Hvis uheldet er ude, så gør som du plejer. Udrykningskøretøjer og beredskabsfolk kan altid komme frem, hvis det bliver nødvendigt.

Mere information
Projektkoordinator Lena Birch Lykke 
lena.lykke@lemvig.dk - Tlf. 9663 1203 eller
Susanne Kirkeby
susanne.kirkeby@lemvig.dk - Tlf. 9663 1210


Følg os på...

Youtube
 
Fra:
Til:
Dato:
Kl.:
 

Tilmeld nyhedsbrev